Nelly cravings on budget

Superficial Instagram?

Thoughts in Raven’s life

Jeg sad lige på min udforsk og indså hvor træt jeg er af hvilket medie Instagram er blevet tid, i forhold til da jeg startede på det – og alligevel er det dét medie jeg bruger mest tid på. Men når jeg sådan rigtig tænker over det, kan jeg faktisk ikke fordrage hvilket image det har fået at man ?skal? have mange følgere, billederne skal helst være perfekte, og du må meget gerne have den perfekte krop, helst lidt for tynd, store bryster og en god røv. Jeg synes det skaber en forkert illusion til den yngre generation af hvordan ?kropsidealet? er. Jeg kan se hvordan det er gået ned af bakke bare fra min storesøsters generation til min, og fra min til dem der går i 9 nu. Men det er et medie der er så meget fremme fortiden, at ?unge piger? næsten gør alt for at opnå status derinde, hvilket jeg synes er ærgerligt.

Jeg har været vikar på en folkeskole siden sidste sommer og kan derfor følge med i hvordan de helt ned i 5 klasse (5. KLASSE !!!) tænker over, om de måske er ved at blive for tykke ?! Altså siden hvordan tænkte man på andet end hvad der kom på disney channel eller hvem man skulle lege med, i den alder? Jeg skænkede ihvertfald ikke en tanke til hvad jeg spiste dengang, den klarede mine forældre.

Desværre er det jo min egen generation der giver de yngre denne opfattelse af, at det er noget man skal tænke over, da alt i dag er meget fokuseret på fitness og kroppen – hvilket er super fint, da det er sundt og godt for både krop og hjerne at træne og noget jeg bla. selv synes er vildt skønt at have i min hverdag, men der vises, i følge mig, et urealistisk syn mange steder på instagram i og med der er SÅ mange der redigerer deres billeder helt forfærdeligt meget, hvilket dem på den anden side af skærmen ikke aner noget om.

Dette er faktisk et emne der kan irritere mig rigtig meget, men samtidig er jeg ikke bleg for at indrømme, at jeg selv tilbringer masser af masser af tid på Instagram, og poster det gode af min hverdag, Jeg forsøger dog at give et realistisk billede af de ting jeg oplever – jeg havde selv en periode da jeg var yngre, hvor jeg bare skulle have “the perfekt picture” jeg postede f.eks. aldrig af hvor jeg smilte, da jeg synes jeg så for tyk ud i ansigtet og jeg kunne heller ikke poste et billede hvor min arm så for stor ud eller lign. Efter jeg er blevet et par år ældre har jeg acceptret forskellige ting og også ændret syn på hvordan jeg gerne selv vil fremstå på min profil – jeg vil meget hellere have den er casual og selvom der er billeder, hvor jeg ikke lige ser ligeså godt ud som det senest postet, så har det måske en vibe jeg gerne vil dele. Hvilket jeg sætter mere pris på end at alt sidder som det skal.

Det blev et lidt længere indlæg end forventet men jeg kom lige ud med lidt tanker haha. Vil egentligt bare håbe man husker der altid er en side der ikke bliver delt, og at Instagram egentlig er et overfladisk blik ind i en andens liv, hvor vi nogle gange kan blive så opslugt af det liv de lever, at man glemmer de også kan have præcis ligeså dårlige dage som en selv.

Xx Ravn

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nelly cravings on budget